Allehelgensgudstjeneste i Søndbjerg Kirke søndag 7. november kl. 14:00. Vi mindes årets døde.
Gudstjenesteliste: Se kirkernes hjemmeside: thyholmpastorat.dk eller sogn.dk.
GENERELT OM SØNDERSOGNENE:
KIRKEBLADET KOMMER I ALLE POSTKASSER: Hveranden måned udkommer kirkebladet Kirke & Sogn med nyt fra hele Thyholm Pastorat. Søndbjerg og Odby udgør tilsammen Søndersognene. Lokalredaktør er Betty Lauridsen, tlf. 97 87 50 26.
GUDSTJENESTER: Som udgangspunkt er der gudstjeneste på alle søn- og helligdage året rundt i én af søndersognenes to kirker. Alle gudstjenester er med altergang – undtagen juleaften og langfredag.
PRÆSTERNE: Dine lokale sognepræster hedder henholdsvis Thomas Buelund, som bor i Søndbjerg Præstegård, og Liv Marit Tjelle Holm, som bor i Jegindø Præstegård. Menighedsrådsformand er Bente Thing. Deres kontaktinformationer kan ses i kirkebladet eller på www.sondbjerg-odby.dk
SØNDERSOGNENES HJEMMESIDE: Søndbjerg-Odby sogn har sin egen hjemmeside, som du finder hér: www.sondbjerg-odby.dk
SOLNEDGANGSGUDSTJENESTER Hver sommer er der seks onsdage i træk stemningsfulde solnedgangsgudstjenester i Søndersognenes kirker. Lokale såvel som udefrakommende leverer musik og sang. Solnedgangsgudstjenesterne begynder altid kl. 21:00.
TRANSMISSIONER: Lyt til transmissioner fra vore lokale kirker ved at klikke på ‘Transmissioner’ under fanen ‘Kirkeliv i Søndersognene’ i menuen foroven.
MUSIKALSK TANKERUM: Hver måned* er der Musikalsk Tankerum i Søndbjerg Kirke, hvor organisten spiller nonstop i to timer. Man kan frit komme og gå i tidsrummet, som altid er fra kl. 19:00 – 21:00. Levende lys og mørket, der falder på, skaber sammen med musikken den intense stemning i kirken. Datoerne annonceres i kirkebladet og fremgår af denne hjemmesides kalender.
*) Juli, august og december dog undtaget.
REV. 26. AUG., RED.