Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Stuvende fuldt telt i Cirkus Albega

Ikke mindre end tre kilometer plastikstrimler udgjorde et meget overbevisende cirkustelt torsdag aften (7. feb.), da Cirkus Albega havde premiere for stuvende fulde stolerækker på Thyholm Friskole. Billetsælgerne kunne melde om et antal tilskuere på den gode side af 120. Ugerne op til premieren har fungeret som en workshop, hvor fokus udelukkende har været rettet mod cirkus. Alle har øvet ihærdigt på at jonglere, lave akrobatiske opstillinger, agere klovne og helt fjerde ting. Forestillingen blev indledt “på stylter” i festlige kostumer (billedet). Senere kunne man opleve cyklende bjørne såvel som en ualmindelig sej type, der uimponeret slængte sig på et tykt lag glasskår – for blot at nævne et par eksempler på, hvad der ventede det veloplagte publikum.

Skoleleder Svend Schrøder siger: – Mange elever opdager helt nye sider af sig selv i forbindelse med sådan et projekt. Og ingen kan stå helt alene, når det drejer sig om cirkus. I et cirkus er alt jo baseret på samarbejde. Det samme gælder faktisk på en skole, hvor alle skal trives.

Forud for premieren var der naturligvis en generalprøve. Thyholm Friskole havde inviteret både børnehaven og beboerne på plejehjemmet. Fra begge steder mødte man talstærkt op, og dette dejlige publikum var med til, at osse generalprøven blev en succes.

Senere kan der købes en dvd med Cirkus Albega, som nu takker af for denne gang og holder en velfortjent vinterferie!

THYHOLM FRISKOLE

Indskrivning på friskolen onsdag 6. februar

Børnehaveklassen skoleåret 2013/2014

Børn, der i kalenderåret 2013 fylder seks år kan optages. Børn, der fylder fem år inden 1. oktober 2013 og efter undervisning i børnehaveklassen kan forventes at gå i 1. klasse året efter. Indskrivning på skolen onsdag 6. februar kl. 16:00 – 17:00. Der er mulighed for at tale med klasselæreren og skolelederen. Børnehaveklassen samlæses med 1. og 2. klasse efter velovervejede pædagogiske principper. Svømning, udeskole, engelsk og musik allerede fra skolestart.  Skoleleder Svend Schrøder kan kontaktes på tlf. 97 87 50 09/28 12 07 78. Man er osse velkommen til at besøge skolen på Jupitervej 26. Se mere på www.thyholmfriskole.dk.

THYHOLM FRISKOLE

Farvel Kwik, velkommen Let-Køb

Anette Pinderup relancerer pr. 1. februar Uglevs købmandsforretninger under nyt navn: Let-Køb. I uge 7 er Anette parat med samtlige ugens tilbud, som altid kan ses på hjemmesiden www.letkoeb.nu. Læs mere på Let-Køb‘s egen lokale side via fanen Virksomheder i den sorte bjælke herover.

Let-Køb‘s egen side vil man om kort tid kunne finde tre særligt udvalgte tilbud hver uge.

Velkommen i Cirkus Albega

Vore ærede damer og herrer! Det er Thyholm Friskole en kæmpe fornøjelse at kunne byde velkommen til en alle tiders, super fantastisk, ganske fortryllende og en smule halsbrækkende cirkusforestilling i skolens “cirkustelt” (hallen) torsdag 7. februar kl. 19:00. Alle er velkomne! Tag familie og venner med til en festlig aften!

 

 

THYHOLM FRISKOLE

Vejr til varm kakao

På Thyholm Friskole er hveranden tirsdag ellers udeskole-dag. Men som bekendt er der ikke mange regler uden undtagelser. Eleverne i Beta (3. – 4. kl.) var tapre og bevægede sig langt omkring i kulden – men da de vendte temmelig vejrbidte tilbage til skolen, var der ikke andet at gøre end at få varmen med en baljefuld varm kakao. I Alfa (0. – 2. kl.) havde de i forvejen bestemt sig for, at kulden var for slem, så de var i gang tirsdag formiddag med at bage boller. På billedet ses fra venstre Emma, Laura, Lea og Janni i færd med at ælte dejen. I ugerne op til vinterferien omdannes skolen i øvrigt til et vaskeægte cirkus. Dette forløb kulminerer med en cirkusforestilling torsdag 7. februar om aftenen, som alle er velkomne til at komme og opleve. Nærmere information følger.

THYHOLM FRISKOLE

Tarteletter og fællessang

Fredag 8. februar er du meget velkommen på STATIONEN. Vi glæder os til at synge og spise sammen. Arrangementet begynder kl. 18:30. Se plakaten lige hér: Sangaften februar 2013

Husk osse, at du allerede i morgen, torsdag 24. januar kl. 19:30, kan komme og høre vores præst Nina i et foredrag med titlen “Fra ghettobarn til landsbypræst”.

Se endvidere STATIONENs egen side via fanen Foreninger i den sorte bjælke øverst på siden.

STATIONEN

STATIONEN går foråret i møde

I vinteren/foråret kan der opleves mangt og meget på STATIONEN: Der bliver foredrag ved vores præst, Nina Dyrhoff Nyegaard. Der bliver fællessang og tarteletter. Der bliver virksomhedsbesøg på biogasanlægget i Måbjerg. Og mere til… Der er simpelthen ikke andet for end straks at klikke på nedenstående link, hvorefter hele programmet vil åbenbare sig for dig. Du er nemlig velkommen til det alt sammen!

Det sker på STATIONEN i foråret 2013

STATIONEN

Ny kampagne for at redde Anette

SIDSTE CHANCE FOR AT REDDE KØBMANDSBUTIKKEN I UGLEV

Bestyrelserne for STATIONEN og Uglev og Omegns Borgergruppe mødtes torsdag aften og blev enige om at søsætte endnu en kampagne. Forhåbentlig vil den øge chancerne for at redde byens dagligvarebutik. Idéen går ud på, at den enkelte kunde forudbetaler sine indkøb på en konto – et beløb, der kan købes varer for med det samme. Klik på nedenstående link for at se nærmere…

Red Anette – ny kampagne

Foreningerne har valgt at samle de forskellige udsendte skrivelser på Kwik Spars egen side, som findes under fanen Virksomheder i den sorte bjælke i sidehovedet.

UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE & STATIONEN

Byggeri af aktivitetsplads tager form dag for dag

Prøv engang at lægge gåturen om ad det grønne område mellem Siriusvej og Orionsgade. Her arbejder entreprenør Steners på højtryk (trods lavt blodomløb i den bidende frost) for at etablere den aktivitetsplads, som byen forhåbentlig kan få megen glæde af i mange år fremover. “Det grove kommer på plads nu – finishen klarer vi til foråret,” siger Steners. På pladsen findes i forvejen et lille bålsted – et eller andet sted under sneen – og allerede nu kan man derfor glæde sig til at grille, spille bold, klatre og gynge på aktivitetspladsen til sommer! Se endvidere borgergruppens side under fanen Foreninger i den sorte bjælke i sidehovedet.

UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE

Anette håber på et julemirakel

Kan der mon osse i fremtiden købes friske tomater lige om hjørnet i Uglev? Følg Anettes kamp på facebook, hvor alle opfordres til at give en krone i julegave...

For vores købmand Anette Pinderup er det ikke så spændende at tælle dagene op til jul. “Jeg håber på et mirakel, så jeg kan fortsætte med at drive butikken,” siger hun. Følg med i kampen og støt Anette – og dermed dig selv – på facebook-siden Kwik Spar Uglev. Læs meget mere via nedenstående link…

Mirakel kan hjælpe Anette

facebook-teksten lyder:

ÅRETS STØRSTE JULEØNSKE: Lad os beholde vores uundværlige købmandsbutik. ”Kun et mirakel kan redde mig!” Sådan siger købmand Anette Pinderup, der driver Kwik Spar i Uglev på Thyholm. Vær med i kampen for at hjælpe Anette: Giv én krone og red en landsby fra at dø! Målet er 200.000 kr. inden nytår. Dette er sidste chance. Se opdateringer, billeder og kontonummer på facebook-siden Kwik Spar Uglev! Reg. nr. 9070 Konto nr. 1623750554.

UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE

Gløgg, æbleskiver og information på Handbjerghus Efterskole

Vi afholder en informationsaften på Handbjerghus Efterskole (den tidligere Søndbjerg Efterskole) tirsdag 11. december fra kl. 19:30 til ca. kl. 21:00. Der vil være mulighed for at komme rundt og se skolen, møde nogle af de elever, der går på den nuværende skole, høre om vores målgruppe, vores tiltag og ikke mindst alt det, vi kan tilbyde på skolen. Alle er velkomne – og så er det en oplagt mulighed for at få sin aftenskaffe ude i byen, da vi serverer æbleskiver, gløgg, kaffe og te. Derfor: Kom og se nærmere på vores ny omgivelser 11. december!

HANDBJERGHUS EFTERSKOLE

Deadline for tilmelding til Københavnerturen nærmer sig

Som omtalt via plakater og husstandsomdelte annoncer ønsker dine lokale foreninger at se dig lørdag 8. december til en busudflugt til TIVOLI i København. Bemærk at sidste frist for tilmelding er 23. november – altså meget snart! Vi kan gennemføre turen, hvis vi kommer op på 40 deltagere, hvilket vi selvfølgelig håber virkelig meget vil lykkes! Har du endnu ikke hørt om turen? Se plakaten hos Kwik Spar eller omtalen længere nede på denne side. Tilmelding kan ske hos Anette, Kwik Spar, men altså kun et par dage endnu!

Bedste hilsener fra dine lokale foreninger,

UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE, SØNDBJERGFORENINGEN, MENIGHEDSRÅDET, GRUNDEJERFORENINGEN & STATIONEN

Julefest på friskolen – alle er velkomne!

Lørdag 1. december kl. 14 – 16:30 ønsker Thyholm Friskole og Børnehaven Evigglad at se så mange som muligt til årets julefest. Alle er altså hjertelig velkomne – osse alle uden tilknytning til skolen. Der vil være juletræ, julekager, juleslik, julesange, julemand, julemusik, julepynt, julesalg, julekrybbespil … ja, tiden vil vise, hvor lang “julelisten” bliver! Kom og vær med til at gøre første dag i julemåneden til en fest sammen med en masse andre børn og voksne!

BEMÆRK: Da der skal forberedes slikposer m.m. er det en klar fordel med tilmelding – dette er vigtigst i forbindelse med antallet at slikposer til børnene. Derfor: Husk tilmelding, så vil julemanden osse have en slikpose til dit barn! Skolens kontor træffes på tlf. 97 87 50 09.

THYHOLM FRISKOLE & BØRNEHAVEN EVIGGLAD